Begivenheder

Begivenheder, du vil huske

Om det er bryllup, konfirmation eller en anden stor begivenhed i dit liv, så vil du være i trygge hænder hos Syposen.Sammen skaber vi din drøm i stof.

 

Din dag er en stor dag, og derfor skal alt være lige efter dit hoved. Måske skal du have en stor brudekjole og en smoking, måske er du mere til en let sommerkjole og et lyst jakkesæt - eller måske noget helt tredje. Hos Syposen kan du både få syet din drømmekjole eller få tilrettet den, du har købt. Her er detaljen og den gode pasform i fokus, og der vil blive gjort alt for, at din store dag bliver fantastisk.

Tidsbestilling

Du behøver ikke bestille tid til måltagning, men det er altid en god idé. Det tager ca. 3 uger at tilrette en kjole, så kom i god tid. Nysyning tager mellem 3 og 5 uger.

Måltagning

Når du kommer til måltagning, sætter vi nåle i din kjole og aftaler, hvad du vil have lavet. Ved at aftale tilretningen sammen kan vi sikre, at dine ønsker bliver matchet med den bedste løsning. Måltagning tager ca. 1 time.

Ca. 1 uge efter måltagning inviteres du tilbage til prøvning. Hvis kjolen passer, kan du tage den med hjem. Er der yderligere ændringer, inviteres du tilbage til endnu en prøvning.

Til måltagning skal du huske...

- Det undertøj, du skal bruge til kjolen

- De sko, du skal have på til kjolen

- Dine skørter og andet tilbehør

- Evt. en god veninde, så du kan høre hendes mening om, hvad der klæder dig bedst

Det med prisen

Hos Syposen får du prisen på det aftalte arbejde, når du får taget mål. Prisen er eksklusiv eventuelle materialer.

Ønsker du yderligere forandringer eller ændringer til det bestilte arbejde, lægges det oveni den først aftalte pris.

I nogle tilfælde skal du betale depositum, ellers afregner vi ved afhentning.

Drømmer du om den helt unikke kjole?

Hos Syposen er det muligt at få syet en helt unik kjole efter eget design eller et, vi finder i fællesskab. Malene Houmøller har stor erfaring med nysyning og hjælper altid med gode ideer.

Copyright © All Rights Reserved.